![]() |
|
||||||||||
|
|
Teos.dk: Nu har du jo før givet koncerter her i Danmark. Er der noget specielt, der kendetegner det danske publikum? R.S.J.: "Ja helt klart! Det danske publikum lever sig meget mere ind i musikken end publikum andre steder. De er fra starten indstillet på, at det bliver en fed koncert..." Teos.dk: Hvad er det vigtigste for dig - at optræde for et kristent eller et ikke-kristent publikum? R.S.J.: "De fleste af de sange, jeg optræder med, er nok rettet til de kristne. Men jeg håber da også helt klart, at jeg kan rykke noget ved dem, som ikke er så afklarede i deres forhold med Jesus endnu!" Teos.dk: Dit nye album "Transform" indeholder mange forskellige musikgenrer, hvilken synes du bedst om? R.S.J.: "Lige for tiden lytter jeg nok mest til rock, men jeg har alligevel en rimelig bred musiksmag." Teos.dk: Jeg hørte, du vandt en grammy og også blev valgt som "The Top Christian gospel artist 2000". Har du nogle drømme og mål for din karriere, som endnu ikke er blevet realiseret? R.S.J.: "Ja, jeg regner med at udgive en lovsangs-cd, som udkommer i marts. Derudover har jeg også planer om at skrive en bog. Den kommer til at fokusere på de udfordringer, som vi kristne piger møder i det 21. århundrede. Det er mange af de samme emner, som også bliver brugt til pigemøderne "Beauty of the Heart", som jeg holder." (På flere amerikanske ungdomskonferencer er Rebecca begyndt med at holde specielle "debat- og diskussionsaftener" for alle pigerne. Et af hovedemnerne er netop mødets titel - "Beauty of the Heart". Der bliver snakket om, hvordan man lærer at fokusere på de indre værdier i stedet for på ens udseende. (R.S.J.: "Det er en alder, hvor de bliver præget så meget af, hvad de lytter til, og hvad de ser. Jeg ønsker at være den, som opmuntrer dem til at tage de rigtige beslutninger. Modeverdenen fortæller os, at vi skal være så tynde som overhovedet muligt. Og hvis vi ikke er det, så er vi ingenting. Det er netop den slags, som fører til enormt meget smerte og mindreværd.") Derudover bliver der også snakket om temaer som "at vente med sex til ægteskabet" osv. Teos.dk: Kan du give os få eksempler på nogen, som du ser op til, eller som inspirerer dig? R.S.J.: "Mother Theresa, Billy Graham, mine forældre, min bedstemor - hun er lige fyldt 100 år og er stadig radikal for Jesus! Derudover også Earthsuit og Tree 63."
Efter ca. 15 min. kom Rebecca på scenen, og publikum gik amok. Koncerten var alt i alt genial! Musikken, som mest var fra hendes seneste album "Transform", var et mix af rock, pop, dance og house. Det er netop en af de ting, der gør, at man kan blive ved med at høre hendes musik uden at blive træt af det. Derudover er hendes tekster extremt radikale! Hver eneste nummer havde en vigtig besked til de kristne såvel som de ikke-kristne til koncerten. Til sidst... © Kristoffer Mortensen og Sarah Elizabeth Holm / teos - august 2001
|