De små var de store - interview med Minor Prophets

En forsanger, der ser ud, som om hun kunne knække hvert øjeblik og lige har lært at spille på el-guitar. En gut på de fede trommer - én, der spiller tråd - og så en bassist, der har alt for store bakkenbarter og en forkærlighed for at spille i plastikposer, så har du Minor Prophets (herefter MP).

Til History Makers var de i hopla og satte gang i festen. Da de gik på scenen, startede festen, der varede resten af aftenen.

Vi havde sat Andreas og Co. stævne til et lille interview, der medførte en masse latter, gav et indblik i Minor Prophets kald som band, og hvorfor Andreas spiller koncerter i en plastikpose...

Teos.dk: "Jeg synes, at jeg kunne høre noget (glorybox) og cranberries i jeres musik. Er det tilfældigt, eller er det folk, I ser meget til og er sammen med?"

Dina: "Tja, jeg var jo forsanger i (glorybox) det første år ... Forsangeren Dina kigger grinende rundt på de andre, og jeg føler, jeg burde have læst mere på lektien, inden jeg fyrede mit åbningsspørgsmål af ...

... og har boet sammen med deres forsanger og guitarist i et år, men jeg holdt op, for jeg syntes alligevel, at det var lidt for meget støj. Altså (glorybox) er stadig det fede band, men ikke helt så meget mig. Jeg taler da stadig en del med dem, men jeg synes, vi er lidt mindre larmende i vores stil, og cranberries bliver vi tit sammenlignet med, men ingen af os lytter rigtig til dem. Det er dem, der har lavet "Zombie", er det ikke?"

"Men det har været lidt af et problem, for vi har lyttet til hver vores musiksmag, og nu er vi endelig ved at lande et sted, hvor vi ligesom er enige om, hvordan det skal lyde". - " Ja, og nu er det største problem, at det er så fedt, at vi hopper så meget, så vi støder hovedet op i loftet i vores lille øvelokale".

Det var Andreas og Anders, der kom med den sidste bemærkning, og vi får forevist, hvordan man kan støde hovedet op i et loft.

Teos.dk: "Hvornår kan vi vente et album fra jer?

MP: "Vi kunne godt have smidt en dårlig demo ud nu ...

Der går lige et par minutter, hvor de diskuterer frem og tilbage om, hvem der kunne leje dem et studie og udsende numrene.

... men vi vil helst først gøre det, når vi har det rigtige ikke-kristne selskab, for vi vil helst ud til folk og ikke bare være til salg i et par udvalgte kristne bogsalg. Misforstå os ikke, men I ved, hvad vi mener.

Teos.dk: "I er meget radikale i jeres tekster og i jeres sceneoptræden. Får I nogen respons på det ?"

MP: "Ja, vi får meget positiv respons. Vi har i et år spillet på et ikke-kristent sted, der hedder "Gyngen", og folk kommer op til os og siger, at de kan høre, at vi "spiller om noget godt", og der er folk, som opfordrer os til at komme tilbage, så de kan tage deres venner med" … "Vi spillede for nogle katolske piger, og en af dem var bare så chokeret over, at vi kunne have så levende en tro og tage den så seriøst. Hende talte vi meget med.

"Vi har det sådan, at det er menneskers chance for at møde Gud - og det lyder måske ikke så tjekket, men vi prøver virkeligt at få himmeriget herned. "

"Når vi spiller "reign" fortæller min kone mig, at der sker noget helt specielt, og at der kommer en helt særlig stemning. Det er også derfor, at vi gør så meget ud af teksterne. Vi føler virkelig, at vi har et profetisk kald til at lave det her. Vi hedder jo også Minor Prophets, og det fik vi bekræftet for ikke så længe siden på et tidspunkt, hvor vi var ved at gå lidt ned".

"Ja, det er virkelig gået op for mig, hvor meget det, vi siger, betyder - ikke kun det, vi siger til dagligt, men også i vores tekster".

På det her tidspunkt kan jeg ikke lade være med at spørge Andreas med de store bakkenbarter og det skaldede hoved, hvorfor han spiller i for korte bukser og seler, når han nu sidder i det fede tøj.

Og her kommer der så en masse spørgsmål og kommentarer fra de andre - blandt andet en lille anekdote om en koncert, hvor Andreas spillede i et bilsædebetræk, men lad ham nu lige svare.

"Det gælder vel om at vide, hvem man er, og ikke skjule sig selv og om at have det sjovt - mest om at have det sjovt, men også at turde stå frem og vise, hvem man er. Der er så meget mindreværd i Danmark i dag ..."

Og her kommer så den ene historie efter den anden om Andreas' tøj til koncerterne, om en gennemsigtig plasticpose, der blev helt dugget og våd - og så var der dengang med regntøjet uden noget under - og så selvfølgelig bilsædebetrækket og den balletdragt, han egentlig havde tænkt sig til i dag.

Samtalen er langt fra slut. Vi taler videre om forskellen på dem og andre bands. Vi taler om deres arbejde "Innocence" i Århus, forskellen på kristne og ikke-kristne tilskuere og meget meget mere, mens vi går ned og spiser aftensmad sammen med dem.