| |
Interview med det svenske HxC band "BLINDSIDE"
|
Vi kristne plejer altid at være mindst et årti
bagud med alt. I disse dage er Techno "IN", men
hvor er alle de kristne technobands (hvis altså man
ikke er DJ, når man laver techno), hvis man ser bort
fra WWMT og MIC (som egentligt spiller dance).
Da Metal og Punk musik blev moderne i den verdslige del af
musikmarkedet, hvad sad datidens kristne så og lyttede
til af musik?
Først nu et par årtier senere kan vi være
med, når det gælder hård musik. Ganske vist
er der et trist flertal, der nu er gået over til pop/dance/techno-musik,
men hej...
|
 |
I Skandinavien er der en hel del gode kristne bands, og af de bedre
kan man jo nævne [GLORYBOX], SELFMINDEAD,B.I.G. EXTOL og ikke
mindst BLINDSIDE.
Da sidstnævnte kom over for at lave to koncerter i Danmark, nåede vi her på teos.dk at få et interwiev med dem.
Blindside er:
Christian - Vocals
Simon - Guitar and Backup
Thomas - Bass guitar
Marcus - Drums
Teos.dk: Hvordan fandt I sammen!
BS: (Bas) Det har jeg også prøvet at finde
ud af de sidste 6 år. Hvad laver jeg her. (Sanger) Vi bad
om, at du måtte komme. (Trommer) Og så kom du bare lige
pludselig. (Sanger) Vi voksede alle sammen op sammen. (Guitar) På
nær Thomas. (Sanger) Vi kunne alle sammen godt lide musik,
så da vi fik muligheden for at øve, tog vi imod den.
(Guitar) Og vi var virkelig rådne (var er datid). (Sanger)
Men vi kunne bare godt lide at spille. Vi havde ikke nogle store
planer. (Guitar) Faktisk havde vi overhovedet ingen mål, da
vi startede - intet. (Trommer) Men efterhånden som vi blev
bedre, fik vi bare så mange muligheder. (Guitar) Også
fordi vi spillede gratis, vi lavede mange gratis shows. (Sanger)
Vi spillede også et sted kaldet "K23", og nogen,
der arbejdede der, startede Day-Glo records, der egentligt startede
som et sted, hvor bands kunne indspille deres demoer. Men vi ville
have det gjort ordentligt, så det tog lidt tid at lave vores
første CD.
Teos.dk: Hvorfor valgte I lige netop at spille HxC?
BS: (Bas) Nåh, det er det, vi spiller. (Sanger)Vi
aner ikke, hvad det, vi spiller, hedder, vi spiller bare det, som
vi kan lide. (Guitar) Men da vi startede, var det ikke sådan,
at vi kun lyttede til den slags. Marcus lyttede f.eks. til Death-Metal
og Techno. (Trommer) Jeg var vist ikke helt "hooked on"
techno, men der er da intet galt med techno, er der? (Bas) F.eks
står der på plakaterne for showet i aften, at vi spiller
"MotherFuckin Neo-Metallic HardCore". Det anede vi faktisk
ikke engang selv, at vi spillede. (Sanger) Vi spiller bare det,
som vi synes er fedt, og så lader vi andre om at bestemme
genren.
 |
(Sanger) Vi ved godt, at der er en masse skidt i Rock/HxC
genren. Sex, alkohol, stoffer, det er i historien om rockmusik.
Men det er egentlig derfor, at vi er her. Da Jesus gik på
jorden, kunne han være sammen med alle de fine mennesker,
men Jesus gik sammen med de spedalske, tyvene og røverne
og de prostituerede, kort sagt, alle synderne. (Guitar) Hvem
har brug for en doktor, hvis det ikke er de syge?
(Bas) Men der er ikke kun skidt i rock/HxC-industrien. Der
er lige så meget skidt i f.eks. pop- eller techno-industrien.
Den [rock-industrien] er lige så risikabel som så
meget andet. (Sanger) Men vi er godt klar over risikoen, der
er i denne her industri.
|
(Guitar) Jeg har læst om en fyr der prøvede med bibelens
hjælp at bevise, at hård musik er slemt, fy fy, men
det eneste sted han kunne finde, var et sted i Johannes’ Åbenbaring,
hvor der stod noget om, at djævelen blev styrtet i helvede
ved lyden af ødelagte cymbler. [Alle kigger på trommeslageren].
Det var alt, hvad han kunne finde, men vi priser bare GUD med alt,
hvad vi har. Selvom det er hård musik, så priser vi
GUD med det. Jeg tror heller ikke, at det er muligt at finde en
musikgenre, der er lige så intens som HxC. (Sanger) Ja, når
vi rigtigt skriger ud til Gud, så kan man virkelig se det
på os, for den her slags lovsang er virkelig intens.
 |
Efter 5-10 min. kommer der en dame
ind og sætter en stopper for flere spørgsmål.
Før de skal på scenen, skal de have forberedt sig.
Men inden da har jeg fået, hvad jeg har brug for. |
 |
© David Christoffersen / teos.dk - April 2001
|