Interview med B.I.G.

De er egentlig tre, men da vi talte med dem, var der kun to. Jens Lundvik og Stefan Almqvist fra det svenske popband b.i.g. mødte op til tiden og var klar til at svare på vores spørgsmål. Det hele endte i en stor pærevælling af svenske, danske og engelske fraser. Så på forhånd undskylder jeg for fejlcitationer. Det var egentlig lidt ærgerligt, at Peo Thyren ikke var der. Han er jo manden der for alvor har slået igennem - det var godt nok i et svensk børneheavyband, men alligevel.

Ja, i Sverige er de jo mest kendt for at være blevet nummer to til det svenske melodi grand prix - eller slagerfestivalen, som det hedder derovre. Det må være tæt på et gennembrud.

"Ja, vi fik enormt meget respons på vores andenplads. Specielt kristne folk var vildt begejstrede - endelig et kristent band, der markerer sig. Desværre var der ikke den overvældende opmærksomhed fra den ikke-kristne del af medierne eller pladeselskaber, men alligevel var det en virkelig stor oplevelse. Det er i hvert fald et forum, hvor man kan gøre opmærksom på sig selv", fortæller de to friske gutter og fortsætter:

"Vi var jo ikke blandt de fem bands, der bliver inviteret, men vi måtte igennem nåleøjet om de sidste fem pladser sammen med 1200 andre sangskrivere, så det må være et skulderklap at blive nummer to. Det er netop, fordi så mange er så glade for musik, at det er vildt svært at slå igennem i Sverige".

Alle i b.i.g. har jobs ved siden af. Andreas - bassisten - er edb-udvikler, forsanger Stefan er postbud, og Peo bag trommerne er til daglig operatør på svensk TV. Måske er det derfor, at det store gennembrud venter på sig, for de vil alle gerne være fuldtidsmusikere. Deres nye plade kommer ud i Sverige, Norge, Tyskland, Schweiz, Holland og hele Norden inklusive Finland, og mens vi taler om Finland, så er det der, de har deres største fanskare.

"Ja, der har vi et godt fodfæste, og vi kan stå på scenen dér som hovednavn. Her til History Makers er det godt, at der er andre bands, som er med til at trække, selv om det altid er lidt sjovere at være hovednavn. Jeg mener, her spiller vi klokken 14 om eftermiddagen, det er en helt underlig fornemmelse, men det gik jo meget godt. Der var tyve i starten og 400, da vi sluttede. Sådan føltes det i hvert fald".

Og at der var respons på deres musik, det kan deres udsendte bevidne, da han sang/skreg med på b.i.g. Der er dog også andre, der vender tilbage med kommentarer.

"Ja, vi havde til en koncert en pige, der kom med sin veninde og fortalte os, at under vores koncert var hun blevet en kristen, og hun ville gerne sige tak. Sådanne oplevelser skal vi have flere af ".

Og så talte de ellers videre om frustrationen ved ikke at være kommet til Amerika endnu, selv om de har prøvet alt, hvad de kunne, og om det evige prædikat af melodi grand prix band. Lad mig imidlertid slå det fast: b.i.g. er meget mere end et melodi grand prix band, så kom forbi, næste gang de er i Danmark.