| |
Anmeldelse af spillet Ominous Horizons
| Jeg vil starte med at lægge niveauet
på dette spil ved at sige, "æsken til spillet er det fedeste
ved det hele". Så skulle det være sagt. Med store forventninger
og savl hængende ud af min åbne mund, satte jeg disc'en i, spændt
på at se hvad dette spil ville byde på og "SMACK" min første
store skuffelse... Der var ingen forhistorie til - ingen film!
Og så sidder jeg så tilbage med et computer spil som jeg dårlig
nok aner hvad går ud på. Der står ganske vidst en forhistorie
i manualen, men med mit pap engelsk når man altså ikke så langt. |
|
 |
 |
|
Men jeg fortsætter min rejse ind i spillet, ubevidst om hvad
jeg skulle gøre. Det hele starter med at man kommer ind i
Gutenbergs hus, hvor hans trykpresse er blevet totalt ødelagt.
Jeg finder så ud af, at jeg skal finde skurkene der har ødelagt
den. Jeg får derefter fat i "Sword of the Spirit" og begynder
nu min "farefulde" færd.
|
|
Da jeg så har vandret rundt i et stykke tid, søgende efter
et monster at slagte, møder jeg endelig en mumie. YES!! Med
mit åndelige sværd får jeg skudt den ned, og så er han klaret.
Det skal lige siges at mit hjerte ikke engang kom op på et
slag i minuttet, under denne "spændene" oplevelse.
|
|
 |
Hvis I nu er blevet interesseret i dette spil, på trods af min
lidt negative anmeldelse af det, så kan man downloade en demo, bestille
spillet mm. på denne adresse: www.awesomegame.com
© Daniel Ingebrigtsen / teos - januar 2002
|