Frit valg på alle hylder

I dagens Danmark bliver vi stillede over for nogle valg. Det er ikke noget nyt. Valgene skal repræsentere, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil leve vores liv. Det skal give os nogle faste rammer i dagligdagen. Men efterhånden bliver vi tilbudt så mange valg, at det er blevet mere og mere normalt at vælge og vrage mellem alle tilbuddene og vælge, efter hvilke følelser vi har, og hvilken periode i vores liv vi gennemgår. Det er alment acceptabelt. Det er acceptabelt at vælge forkert og ændre vores valg. Mange gange, hele tiden. Lad mig komme med nogle eksempler:

Det er o.k. at vælge en uddannelse og springe fra, når du ikke har lyst til den mere. Det er o.k. at komme ind på et studie og finde ud af, om det er dig - og hvis det ikke er - skidt pyt, der er jo mange andre at vælge imellem. Vi har valgt dette studie, fordi vi havde lyst i øjeblikket, og springer fra, når vi ikke gider mere. Det gør ikke noget.

Det er o.k. at vælge at blive gift. Du kan gifte dig med hvem som helst - og hvis det ikke lige er dig, kan du sagtens blive skilt igen. Det betyder ikke noget.

Det er o.k. at få en kæreste. Og skille dig af med ham, når du ikke gider have ham mere. Han var vidst alligevel ikke noget for dig - og så efterlader han sine beskidte underbukser med vrangen opad på gulvet. Man kan jo altid finde en ny. Det vil han også forstå. Det gør ikke noget.

Det er o.k. at melde dig ind i et fællesskab. Det være sig roklubben, fitnesscenteret, en ny vennekreds, fodboldholdet. Hvis nu det ikke er dig, kan du jo bare lade være med at komme eller ringe afbud. Du kan jo bare springe fra. Det betyder ikke noget.

Det er o.k. at tage den lille stakkels kat, du fandt på marken, til dig. Og det er o.k. at få en hund. En hund er en sød lille størrelse. Og hvis du ikke kan håndtere den, og hvis du bliver træt af alle de folk, der brokker sig over dens efterladenskaber, som den kommer af med på gadehjørnet - som du ved Gud ikke tager ansvar for - jamen så kan du jo altid deponere den hos mormor. Hun har alligevel brug for sådan en, så ensom som hun er. Det gør ikke noget.

At træffe et valg er et udtryk for, at vi taget ansvar. Det har tit en effekt på andre mennesker, vi kommer i kontakt med, når vi træffer disse valg - og jeg er ikke i tvivl om, at vi gør det i en rigtig god mening, når vi vælger. Vi er bare blevet fantastisk dårlige til at vælge. Vi er blevet fantastisk dårlige til at tage ansvar for følgerne, når vi har truffet et valg Og det er ikke acceptabelt. Og det bør slet ikke være alment acceptabelt.

I disse tider er det blevet enormt trendy at vælge en religion. En religion definerer, hvad vi er, og kan skabe nogle trygge rammer i vores dagligdag. Hvis du går på cafe en dag, kan du nemt stifte bekendtskab med folk, som dyrker en eller anden form for religion. Og i virkeligheden er det egentlig lige meget, hvad det er for en. Det er noget spændende, det viser, vi tænker over tilværelsens alvorlige og åndelige sider - og det vigtigste - det er jo dødsmart.

Desværre er det blevet alment acceptabelt at stykke sin egen religion sammen. Jeg kalder den Bilka-ismen. Fordi det netop er et kæmpe supermarked af religioner - og vi kan selv bestemme, hvad den skal indeholde og hvilken åndelig føde vi vil indtage. Således kan du faktisk godt gå i kirke på helligdagene, bede lidt til Gud, gå til yoga, heale andre mennesker, lægge tarokkort og gå vildt meget op i dit stjernetegn. Det er helt o.k. - du har fundet dine værdier og din plads i livet og den religion, der passer til dig - det er jo helt fantastisk dejligt.

Eller er det?

I Johannes’ Åbenbaring står der: "Jeg ved, hvad du har udrettet, og at du hverken er kold eller varm. Gid du dog var enten kold eller varm. Men fordi du er lunken og altså hverken det ene eller det andet, vil jeg spytte dig ud af min mund".

Det nytter heller ikke at blande en masse religioner sammen. Hvornår har du sidst set et balletskørt i bokseringen? Eller Anders Fogh proklamere, at han nu både er medlem af Venstre og Enhedslisten? Virker det grotesk? Men er det ikke det samme?

Gud befaler, at vi vælger. Og at vi står ved vores valg. Vi skal vælge Ham helt, eller også skal vi vælge Ham helt fra. Det nytter ikke at være både og. Og det gælder for så vidt også de andre valg. Det nytter ikke at vælge og vrage og ombestemme sig hele tiden. Misforstå mig ikke. Det er o.k. at begå et par fejl, men når der vælges og vrages, skaltes og valtes omkring livets valg, bliver det lunkent. Det er ansvarsløst, det går ud over andre mennesker, og det skaber ikke din identitet. Det gør dig identitetsløst.